Rav
Rav kaldes også ”Danmarks guld" , og det er en helt special oplevelse at gå i brændingen og lede efter det. Med et par gode råd, kan man være heldig selv at finde nogle af de gyldne klumper. Det kræver blot tålmodighed og lidt held.
 

Her skal du lede
Der kan findes rav ved alle vores kyster, men især ved den jyske vestkyst kan man ofte være heldig. Efter en storm eller kraftig blæst er det en god ide, at tage ud og prøve lykken. Rav er lettere end sten og bliver skyllet op på stranden sammen med det øvrige opskyl af tang og skaller. Det er i dette opskyl man skal lede.(også kaldet ravpindelag) Det er bedst når der er fralandsvand. Ved fralandsvand dannes der nemlig en modgående understrøm nær havbunden, der transporterer det lette rav ind på stranden.

Se efter mågerne
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal lede efter ravpindelaget, kan du prøve at holde øje med mågerne. I ravpindelaget kan man nemlig også finde sandorm og andre bunddyr, som mågerne æder. Er det tydeligt, at mågerne skriger og dykker efter et bestemt sted, kan det betyde, at ravpindelaget er der.

Største chancer i vinterhalvåret
Rav kan findes hele året, men langt det meste rav findes i vinterhalvåret. Her er havet koldest, og har den bedste opdrift til at bære ravet ind på stranden.

Kend dit rav
Rav kan have forskellige farver fra gult til orangerødt. En stor del af det rav, der findes herhjemme er gulligt og har altså ikke nødvendigvis den rødbrune farve de fleste forbinder med rav.

Ravklumpens historie.
Rav er hærdet harpiks, der er millioner af år gammel. Harpiksen er træernes forsvarsmiddel mod skader og angreb fra f.eks. biller og svampe. Et såret nåletræ vil bløde harpiks, der bliver tykt og klæbrigt når det kommer i forbindelse med luften.
Rav er typisk mellem 30-50 millioner år gammelt, men der kendes rav, der er endnu ældre. På Bornholm har man fundet rav der er 170 millioner år gammelt og der kendes rav, der er op mod en kvart milliard år gammel!Teoretisk kan en dinosaur for 75 millioner år siden have lavet en sårskade på et træ og derved forårsaget at træet begyndte at bløde harpiks. Noget af harpiksen er måske faldet ned i skovbunden eller i et moseområde og størknet. Senere i historien er havet rykket ind og oversvømmet den gamle skovbund, hvorved harpiksen kom under tryk fra vandmasserne. Millioner år senere igen, under istiden, blev jord og ismasser presset mod vest til det der i dag er Danmark. Ravet fulgte med. Det rav vi i dag finder langs kysten – opskyllet på stranden, stammer altså fra urtidens skove af fyrretræer, der voksede mod øst for mange millioner år siden.